20 pladser.
Ikke 21.
Vi tager aldrig mere end tyve på et hold. Vi er to trænere hele vejen — det giver ti deltagere pr. træner, også på assessmentcentret, hvor alle skal have feedback efter hver eneste øvelse. Bliver vi flere, får den enkelte mindre. Så enkelt er det.
Holdet starter maj 2027 · tilmelding senest 1. marts 2027
Sæt dem i kalenderen nu
Alle fire moduler ligger fast fra start, så din leder kan planlægge efter dem. Forløbet løber over tolv måneder fra maj 2027 til april 2028. Kost og logi er med.
| Modul | Hvornår | Sted | Varighed |
|---|---|---|---|
| Bootcamp 1 Mindset og mental styrke | Maj 2027 | Houens Odde, Kolding | 2,5 dage |
| Bootcamp 2 Professionelt salg | September 2027 | Sørup Herregård, Slagelse | 2,5 dage |
| Bootcamp 3 Strategisk salg og KAM | Januar 2028 | Bramslevgård, Hobro | 2,5 dage |
| Bootcamp 4 Assessment center | April 2028 | Middelfart | 3 dage |
De præcise dage meldes ud, så snart holdet er sat — sæt månederne af nu. Derudover seks sparringssamtaler à en time via Teams eller Zoom, som lægges, når det passer dig — og løbende arbejde med egne udviklingsopgaver mellem modulerne.
Sådan foregår det
-
1
Vi ringer Tyve minutter, hvor vi finder ud af, om forløbet passer til dig og din virksomhed. Vi ser samtidig på, om du kan være berettiget til offentligt tilskud. Inden for 2 hverdage
-
2
Gameplan med din leder 40 minutter, hvor vi sammen med din leder aftaler ét konkret måltal for året. Det er også det tal, hele forløbet måles på. Før modul 1
-
3
Du kommer i gang Du får adgang til onlineplatformen, tager potentialeanalysen som udgangsmåling og udfylder din Everything DiSC®-profil, så alt er klart, når vi mødes første gang. 2 uger før
-
4
Modul 1 i Kolding Vi ses ved Houens Odde. Efter det første modul beslutter du, om du vil fortsætte — og gør du ikke, får I resten af beløbet tilbage. Dag 1
Hvad det koster
ekskl. moms · pr. deltager · betalt forud inden modul 1
- 10,5 kursusdage på fire lokationer med fuld kost og logi
- Assessment center med professionelle skuespillere
- Seks personlige sparringssamtaler
- Udviklingsopgaver mellem modulerne, som deltageren selv er med til at definere
- Onlineplatform med 30+ lektioner — livstidsadgang
- Everything DiSC® salgsprofil
- Gameplan-samtale, 90-dages Fast Start og potentialeanalyse før og efter
- En AI-værktøjskasse, vi bygger sammen med dig hen over året
Betaling pr. modul er også muligt. Ring, så regner vi det ud for jer.
Du kan gå hjem efter det første modul
I køber hele forløbet — men I skal ikke betale for elleve måneder, I ikke vil have. Deltag på hele det første modul. Er det ikke det, I havde regnet med, siger I det skriftligt inden syv dage, og resten af beløbet kommer retur. Ingen begrundelse.
Det præcise beløb og fristen står i handelsbetingelserne, ikke kun på denne side.
Det I plejer at spørge om
Findes der tilskudsmuligheder?
Nogle deltagere kan være berettigede til offentligt tilskud. Det afhænger blandt andet af, om deltageren er i målgruppen — fondene støtter som hovedregel ikke deltagere med en videregående uddannelse — og af, at der deltages alle kursusdage.
Vi lover ingen sats. Satserne står i overenskomsterne og ændrer sig. Ring, så ser vi på jeres konkrete medarbejdere, og tager os af papirarbejdet, hvis der viser sig at være noget.
Hvad kræver det reelt af sælgeren?
Væk fra kontoret: 10,5 kursusdage over tolv måneder — 2,5 dage på hvert af de tre første moduler og tre dage på assessmentcentret. Plus seks sparringssamtaler på en time via Teams eller Zoom, som lægges, når det passer.
Og så det, der ikke står i kalenderen. Mellem modulerne træner deltageren i sine egne kundemøder og arbejder med de udviklingsopgaver, han selv har været med til at definere sammen med os og sin leder. Det er ikke lektier, vi finder på — det er hans eget arbejde, gjort på en ny måde.
Vi siger det tydeligt, fordi det er dér, forløbet enten virker eller ikke gør. En deltager, der kun møder op de 10,5 dage, får et godt kursus. En deltager, der arbejder med det derhjemme, ændrer adfærd.
Hvad hvis vi ikke synes, det virker?
Så betaler I ikke for resten. Deltag på hele det første modul — er det ikke det, I havde regnet med, giver I skriftlig besked inden syv dage, og resten af beløbet kommer retur. Ingen begrundelse.
I betaler altså for modul 1, som I har været på, og ikke for de elleve måneder, I ikke vil have. Det præcise beløb og fristen står i handelsbetingelserne.
Hvad hvis sælgeren siger op midt i forløbet?
Så overtager en kollega pladsen. Det koster ikke ekstra, og det står i vores handelsbetingelser.
Kan vi betale pr. modul?
Ja. Prisen er en anelse højere end ved forudbetaling, fordi vi binder pladsen hele året. Ring, så regner vi det ud for jeres situation.
Kan vi sende flere og få rabat?
Ja. Sender I tre eller flere fra samme virksomhed, laver vi en samlet pris — og lederen får en fælles gameplan-samtale og en kvartalsrapport på hele gruppen.
Bemærk, at regnestykket ikke bliver dårligere af at sende flere: hver ekstra deltager tager sin egen omsætning med ind i beregningen.
Får man papir på det?
Nej. Der er ingen eksamen og intet diplom.
I stedet måler vi. Du tager potentialeanalysen før forløbet og igen efter tolv måneder, og du sammenligner med dig selv. Et diplom viser, at man vidste noget en dag i maj. To målinger viser, hvad du selv oplever har flyttet sig — og hvad der ikke har. Det er en selvvurdering, ikke en eksamen: bliver du undervejs mere kritisk over for dit eget arbejde, kan et tal endda falde, mens du er blevet bedre. Derfor gennemgår vi den sammen med dig i stedet for at lade tallet stå alene.
Hvem underviser?
Frans G. Laursen og Nikolaj Dyring er gennemgående undervisere, trænere og sparringspartnere på hele forløbet. Når rejseprogrammet tillader det, kommer OL-guldvinder Martin Kirketerp forbi. På assessmentcentret arbejder vi med professionelle skuespillere.
Er der noget, der ikke står her, så ring til Nikolaj på 25 12 40 12 — eller skriv dig op, så ringer vi inden for to hverdage.
Skriv dig op
Vi ringer inden for to hverdage. Du binder dig ikke ved at udfylde formularen.
Vil du hellere ringe selv: Nikolaj Dyring på 25 12 40 12.